Annonce

Annonce

En traktor kører oven på en bunke nyslået græs

Et nyt system skal hjælpe landmanden med at finde de bedst egnede ruter på marken - både til gavn for udbytterne, klimaet, miljøet og landmandens pengepung. Foto: Colourbox

Nyt projekt skal optimere kørslen i marken til gavn for jorden

Et nyt forskningsprojekt skal kortlægge den mest optimale rute på marken for landmanden til gavn for klimaet, miljøet og afgrøderne i jorden.

Kørslen med tunge maskiner på marken får jorden til at pakke sig, hvilket har flere negative følger: Dels skader det dens evne til at optage både vand og næringsstoffer, dels hæmmer det udbytterne og øger klimabelastningen fra det ekstra brændstofforbrug.

Derfor vil forskere fra Aarhus Universitet i et nyt GUDP-støttet projekt udvikle et system, der kan optimere kørslen med tunge læs på marken. Projektet vil tage udgangspunkt i høst af slætgræs, men selvom det kun tager afsæt i et enkelt dyrkningssystem, forventer forskerne, at den samme teknologi kan anvendes til andre typer af tung kørsel. Det skriver Aarhus Universitet på sin hjemmeside.

Målet er, at det nye system hjælper landmanden med at finde de bedst egnede ruter på marken. Ved at sammenligne forskellige kørsler kan man fastlægge en rute, der mindsker risikoen for jordpakning, sparer på brændstof og arbejdstid mest muligt.

Projektet vil producere data fra både satellitter og en jorddatabase, hvilket kan bruges til at producere digitale jordkort i høj opløsning - desuden vil der indgå data for topografi og vejr i systemet.

"Vi vurderer, at vores projekt kan begrænse klimapåvirkningen ved slætgræs med i alt 360 kilo CO2-ækvivalenter pr. hektar pr. år. Udbredes systemet til 160.000 hektar af den danske landbrugsjord, giver det 57.600 tons CO2-ækvivalenter om året. Samtidig forventer vi, at mere bæredygtig kørsel i marken kan øge landmandens udbytte i slætgræs med 20 pct.,” siger seniorforsker Mathieu Lamandé fra Institut for Agroøkologi.

Godt nok findes der allerede forskellige teknologier på området, men forskerne mener, at det vil være hensigtsmæssigt at udvikle et system, hvor disse teknologier kan kombineres; et eksempel kan være automatiske dæktryksystemer.

Det efterfølgende skridt vil være at videreudvikle og specialisere systemet, så data bliver endnu mere præcise.

Flere artikler fra samme sektion

Dronehyrden hjælper landmanden

I takt med at naturområderne til afgræsning vokser, opstår der behov for at finde nye metoder til overvågning af de græssende dyr. Alene i år er der hos landbrugsstyrelsen søgt om tilskud til at omlægge 10.000 ha til afgræsning. Lige nu tester 10 landmænd hvordan droner fungerer som en lille hjælper – en slags flyvende hyrde.

18-04-2024 7 minutter Biodiversitet

Truslen er blevet mindre, så nu må hønsene atter komme ud

Risikoen for fugleinfluenza er faldet. Derfor ophæver Fødevarestyrelsen nu kravet om, at gæs, høns, ænder og kalkuner skal være under tag eller lukket inde.

17-04-2024 2 minutter Fugleinfluenza,   Æg og fjerkræ

Fødevareministeriet slår fast: Solcelleparker er økologiske og kan få økostøtte

Mange solcelleparker får økologistøtte, selv om de ofte drives af konventionelle. Samtidig hjælper de regeringen med at nå målsætningen for det samlede øko-areal.

17-04-2024 4 minutter Tilskud